Planteavlsejendom på 52 ha
Ladingvej 38, 8471 Sabro
Louiselund er en naturskøn beliggende planteavlsejendom med 52 ha, som ligger samlet omkring bygningssættet. Mod vest grænser jorden ned til Lading Sø.
Jordtilliggendet er af god bonitet og fordeler sig med 46,58 ha tilskudsberettiget areal, hvor 5,17 ha er permanent græs og 5,54 ha er poppelbeplantninger. Det resterende areal er beplantninger, natur, hegn og bygningslod.
Til ejendommen hører et rødstens stuehus med bebygget areal på 172 m², 1. sal fremstår uudnyttet.
Driftsbygningerne omfatter 1.046 m², som er stald, lade og maskinhuse, hvor hovedparten er med fritbærende konstruktion.
Det afvekslende terræn med både agerjord, græsarealer og skov/plantninger giver gode muligheder for jagt på almindeligt forekommende vildt og på arealerne ned til Lading Sø er der også mulighed for jagt på Sika og ænder.
Beliggenhed: Ejendommen er beliggende syd for Lading med udsigt til Lading Sø og med 17 km til Århus.
| Sagsnummer | 12964 |
| Ejendomstype | Planteavl |
| Kontantpris | 13.000.000 kr. |
| Grundareal | 52.06 ha |
| Byggeår | 1870 |
| Boligareal | 222 m2 |
| Energimærke | G |
Jens Vestergaard
Ejendomsmægler, valuar og merkonom i økonomistyring
