SOLGT

Byggeret for lystejendom 26 ha

Grønnevej 9, 8680 Ry

Her er muligheden for at starte på en frisk, bygge en fuldstændig ny lystejendom fra bunden med cirka 26 ha skov og landbrugsjord omkring sig.

Ejendommens placering i det attraktive område ved Tulstrup nord for Ry, er rigtigt fin. De nuværende bygninger er alle nedrivningsegnede, men deres placering på et højdedrag i landskabet er nærmest perfekt.

Jordtilliggendet består af ca. 6 ha agerjord rundt om bygningerne, ca. 2 ha engjord og ca. 18 ha skov.
Skoven består dels af højstammet løvskov og dels af nåletræ, hvor cirka 5 ha er nobilisgran til pyntegrønt.

Skoven breder sig ned igennem en smuk dalsænkning med en uforstyrret eng, med langt til naboerne. Fra skovens sydlige udkant er der en fantastisk udsigt over Ry, Knudsø og helt til Himmelbjerget.

Ejendommen byder på en glimrende jagt og med muligheden for heste- og dyrehold og rideture på egen jord.

Ejendommen er beliggende ved Tulstrup nord for Ry.
Tjek Boliglån
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

jm@landbrugsmaeglerne.dk

20 60 30 97