Persondatapolitik hos Landbrugsmæglerne
Behandling af dine personoplysninger mv.
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Landbrugsmæglerne (herefter ”LM”) er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Landbrugsmæglerne
Niels Finsensvej 20
7100 Vejle
CVR-nr.: 43 09 88 88
Telefon: 86 24 40 00
E-mailadresse: csz@landbrugsmaeglerne.dk
Persondataansvarlig: Christian Schulin-Zeuthen
Vores behandlingsaktiviteter
Nedenfor er fremhævet de kategorier af persondata som LM behandler ifm. de anførte formål.
1. Samarbejde med vores opdragsgivere ifm. salg og/eller udlejning
Persondata indsamles af LM når vi har i opdrag at sælge eller udleje ejendomme eller lokaler. Vi indsamler alene de personoplysninger der er påkrævet for at udføre de pålagte arbejdsopgaver. Dette omfatter normalt: Almindelige kontaktoplysninger som navn, adresse, e-mailadresse og tlf.nr.
Oplysningerne vedrører følgende kategorier af personer:
Sælger, køber, udlejer, lejer, opdragsgiver i forhold til vurderinger og konsulentydelser.
Oplysningerne stammer normalt fra:
Registrerede selv samt fra advokater, rådgivere m.fl.
Vi videregiver alene personoplysninger når dette er strengt nødvendigt for sagens løsning – eksempelvis i forbindelse med advokatgodkendelser, tinglysning, eller hvor det er lovgivningsmæssigt påkrævet. Vi kan således videregive oplysninger til: Advokater, offentlige myndigheder samt modparten i en given sag.
Formålet med behandlingen er at opfylde aftalen med vores kunde samt at opfylde eventuelle lovkrav, herunder hvidvasklovgivning. Behandlingsgrundlaget i forhold til tredjemænd vil som udgangspunkt være en interesseafvejning, hvor behandlingen ikke sker med henblik på at opfylde konkrete lovkrav.
2. Samarbejde ifm. LM´s Vurderings- og rådgivningsydelser
Persondata indsamles af LM, når vi har i opdrag at vurdere fast ejendom eller rådgive herom. I lighed med ovennævnte indsamler vi alene de personoplysninger der er påkrævet for at udføre de pålagte arbejdsopgaver. Dette omfatter normalt: Almindelige kontaktoplysninger som navn, adresse, e-mailadresse og tlf.nr.
Oplysningerne vedrører følgende kategorier af personer:
Opdragsgiver, bank/pengeinstitut, advokat, ejere, rådgivere.
Oplysningerne stammer normalt fra:
Opdragsgiver, bank/pengeinstitut, advokat, ejer, rådgivere.
Vi videregiver ikke personoplysninger i forbindelse med vurderings- og rådgivningsydelser.
Formålet med behandlingen er at opfylde aftalen med vores kunde samt at opfylde eventuelle lovkrav, herunder hvidvasklovgivning. Behandlingsgrundlaget i forhold til tredjemænd vil som udgangspunkt være en interesseafvejning, hvor behandlingen ikke sker med henblik på at opfylde konkrete lovkrav.
3. Når du besøger vores hjemmeside
Vi placerer kun cookies der sikrer funktionaliteten på vores hjemmeside samt cookies, der anvendes til statistik. Du meddeler dit samtykke til at placere cookies, første gang, du besøger hjemmesiden.
Formålet med cookies er at sikre brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse, og behandlingen er som udgangspunkt baseret på dit samtykke (bortset fra de absolut nødvendige cookies).
4. Når du tilmelder dig vores køber/lejerkartotek
Ved tilmelding på https://www.landbrugsmaeglerne.dk/koberkartotek/ giver du Landbrugsmæglerne tilladelse til at sende dig mails med ejendomme. Landbrugsmæglerne må desuden indsamle og bruge dit navn og din e-mailadresse sammen med andre oplysninger, Landbrugsmæglerne allerede har eller får f.eks. cookies fra hjemmesider. Landbrugsmæglerne må overlade disse data til sit mediebureau og må benytte dem til markedsføring (herunder banner på websites), der er tilpasset din profil. Dine data vil blive opbevaret af Landbrugsmæglerne, som du altid kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller ønsker vedr. data om dig og dine aktiviteter.
Du kan til enhver tid afmelde dig vores køberkartotek ved at klikke på "Afmeld” i bunden af mailen. Du kan desuden altid tilbagekalde dit samtykke til brug af data via e-mail, også over for de samarbejdspartnere, Landbrugsmæglerne har delt dine data med.
Dine data slettes, når du afmelder dig fra køberkartoteket.
Formålet med behandlingen er vores legitime interesse i at markedsføre de ejendomme, vi udbyder, og behandlingsgrundlaget er dit samtykke.
5. Når du downloader et prospekt
Ved download af salgsopstilling giver du Landbrugsmæglerne tilladelse til at sende dig en mail med link til salgsopstilling samt at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Landbrugsmæglerne må desuden indsamle og bruge dit navn og din e-mailadresse sammen med andre oplysninger, Landbrugsmæglerne allerede har eller får f.eks. cookies fra hjemmesider. Landbrugsmæglerne må overlade disse data til sit mediebureau og må benytte dem til markedsføring (herunder banner på websites), der er tilpasset din profil. Dine data vil blive opbevaret af Landbrugsmæglerne, som du altid kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller ønsker vedr. data om dig og dine aktiviteter.
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke til brug af data via e-mail, også over for de samarbejdspartnere, Landbrugsmæglerne har delt dine data med.
Formålet med behandlingen er vores legitime interesse i at markedsføre de ejendomme, vi udbyder, og behandlingsgrundlaget er dit samtykke.
GENEREL INFORMATION
Overførsel til tredjelande
Vi overfører normalt ikke personoplysninger til modtagere udenfor EU/EØS. Hvor det sker – sikrer vi, at der er et behørigt overførselsgrundlag efter persondataforordningen.
Opbevaring af oplysninger
I de ovenfor omtalte sagstyper, hvor vi har modtaget et opdrag/indgået en aftale med en kunde, vil vi normalt opbevare de behandlede personoplysninger i 10 år efter sagens afslutning af hensyn til et eventuelt rådgiveransvar/professionsansvar.
I situationer, hvor der er dialog med potentielle kunder om et opdrag, men hvor der ikke indgås en aftale, vil de behandlede oplysninger blive slettet, når vi ikke længere anser dem for nødvendige, og normalt senest efter 5 år.
I de øvrige aktiviteter (3 – 5), sletter vi data, når du afmelder dig.
IT-sikkerhed
LM har vedtaget interne regler og politikker om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger der beskytter dine persondata mod at gå tabt, blive ændrede, mod uautoriseret offentliggørelse og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
I flere af vores behandlingsaktiviteter benytter vi eksterne leverandører, herunder hostede it-løsninger, markedsføringsbureauer mv. Når vi benytter sådanne databehandlere, sikrer vi altid, at de også har styr på it-sikkerheden, at de opbevarer data i EU, og at der er indgået en databehandleraftaler i overensstemmelse med persondataforordningen.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Se kontaktoplysningerne øverst.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk. Dette er version 2.