Vi var slet ikke bevidste om alle de ting, der ligger omkring et ejendomssalg
Landbrugsmæglerne har solgt ejendommen på Ravnholtvej 7, Kjellerup for ægteparret Kirsten Døssing og Niels Lind-Pedersen. På Ravnholtvej 7 finder du en dejlig lystejendom på 46,6 ha med ugenert beliggenhed og en ældre, men dejlig bolig på 195 m2 etageareal.
Størstedelen af ejendommens jorder er fint samlet omkring bygningerne, der er beliggende i skovkanten ved den asfalterede vej. En del af jorden ligger nogle få hundrede meter fra hovedparcellen, med skel til Kompedal Plantage. Der er indenfor de seneste 12 år rejst ca. 17 ha ny skov, så ejendommen i dag består af ca. 14 ha skov, 4 ha engjord og resten som sø og mose langs åen.
Jesper Madsen, landbrugsmægler hos Landbrugsmæglerne har stået for salget.

Niels Lind-Pedersen fortæller her om sine oplevelser med Landbrugsmæglerne:
Vi havde egentlig et andet mæglerfirma på opgaven, men vores kemi matchede slet ikke, så derfor kontaktede jeg Landbrugsmæglerne. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men havde set en omtale af dem på nettet. Allerede fra første møde med Jesper Madsen, så klikkede vi – han har en baggrund som skovfoged, et fagområde som jeg også altid har været meget interesseret i, så vi var på bølgelængde med det samme.
Jeg havde en liste med tre potentielle købere, så jeg bad Jesper om ikke at give den fuld gas fra start med billeder og markedsføring, så han lavede en rigtig god salgsopstilling til os. Med den i hånden kontaktede han en af de potentielle købere, og efter lidt dialog frem og tilbage, så fik Jesper dem med til forhandlingsbordet. De potentielle køberes bud var dog langt under prisen, men det lykkedes, at opnå en pris, som lå væsentligt over det første bud.
Vi havde inden salget tænkt, at vi selv kunne stå for det hele, men jeg må indrømme, at jeg er lykkelig for, at vi fik Landbrugsmæglerne med i forløbet. Som sælger var vi slet ikke bevidste om alle de ting, der ligger omkring et ejendomssalg, og alt det juridiske, der kommer efterfølgende. Vi købte ejendommen tilbage i starten af 1980’erne, og havde ikke begreb om, hvor meget der skal laves ved et salg i dag, så dejligt at vi var fri for det.
Køber havde en køberrådgiver på, og der kom efterfølgende en byge af spørgsmål og indsigelser, som Jesper tog sig af og fik svaret godt og professionelt på. Derfra kørte alt papirarbejdet gennem Jesper.
Han fik også forhandlet, at vi kunne bo til leje i huset indtil, vi fik købt et nyt, så det var en stor fordel for os, da vi begge har rundet de 80 år. Nu nyder vi tilværelsen i et parcelhus i Bjerringbro, som ikke kræver vedligehold.