CASEHISTORIE FARRE HEDE
En god ide at bruge en, som decideret handler med landejendomme
Lystejendommen på Farre Hedevej 51 er skønt beliggende i landskabet mellem Voldby og Skørring ved Farre Hede og Skørring Overskov. De tilhørende 4,2 ha jord ligger ved bygningerne og bidrager til ejendommens muligheder og gode beliggenhed i landskabet.
Ejendommen er tilbagetrukket fra vejen og udgør en fin 3-længet gård med lukket gårdmiljø, med et godt stuehus og et godt værksted velegnet til liberalt erhverv. Boligen med et boligareal på 205 m2 er oprindeligt fra 1911 og fremstår som en gennemrenoveret bolig bl.a. med ydermur og cementtagsten fra 2009, samt mange nyere opdateringer herunder ny jordvarme mv. Udbygningerne på godt 500 m2 har gode faciliteter til feks hestehold eller fede kvæg samt lade / maskinhus og isoleret værksted med aluport og med 4 meter til loft. Desuden fyrrum, mv. Udnyttelsesmulighederne her er mange.
Mette Elisabeth Neustrup Jørgensen og Mads Christiansen har netop solgt deres lystejendom gennem Landbrugsmæglerne.

Læs med her, hvordan de oplevede samarbejdet med landbrugsmægler Christian Schulin-Zeuthen:
Vi kendte Landbrugsmæglerne i forvejen, da det var dem, som var mæglere, da vi købte ejendommen her for snart seks år siden. I forbindelse med den handel fik vi et godt indtryk af Christian, som vi havde en god dialog med dengang, så vi tænkte, at han skulle have chancen igen.
I forbindelse med salget var der en række ting, som skulle håndteres, og det løste han meget professionelt. Vi har erfaret, at når det er landejendomme. det handler om, så er det en god ide at bruge en, som decideret handler med landejendomme, og ikke en, der er vant til at sælge parcelhuse i byen.
Vi har haft et godt forløb gennem salget, og vi har spurgt ham meget til råds, bl.a. i forbindelse med, hvor meget vi burde ordne, inden den kom til salg, og her fik vi en række konkrete råd, som vi så fiksede.
Prissætningen af ejendommen var vi ret spændte på, vi havde jo selv en ide om det, men det var vigtigt for os, at han var enige med os, da det er svært for ham at sælge en ejendom, som han mener er mindre værd. Vi var heldigvis ret enige.
Efter ca. en måned på markedet fik vi et konkret bud, og derfra tog det en måned inden handlen faldt endelig på plads. Der havde været 6-7 fremvisninger, og flere af dem var forbi to gange, så der var god aktivitet i salgsperioden.
Fra det første bud kom, og til vi endte med at være enige med køber, havde vi stor gavn af Christians rådgivning. Han var god til at holde dialogen i live, og fik hele tiden fulgt op med køber, hvis der var spørgsmål, eller tingene gik lidt for langsomt. Han bistod ved forhandlingerne, og forslog bl.a. at, vi skulle forlænge overtagelsen med en måned i forhold til købers krav, så det gjorde vi, og det har været rigtig godt. Nu kan vi nemlig undgå at flytte i en midlertidig bolig, men kan flytte direkte ind i vores nye bolig.