Af cand agro Erling Bøndergaard, Landbrugsmæglerne
Der findes næppe en borger i Danmark, som ikke vil have rent drikkevand, så i valgkampen forlangte visse partier, at der skal udtages 200.000 hektarer til grundvandsparker, hvor der ikke må anvendes pesticider på markerne.
Mod fuld erstatning, ganske vist.
Tager man udgangspunkt i de 110.000 kr. pr ha, som Taksationskommissionen nåede frem til i Beder-sagen, bliver det altså til 22 milliarder kr. Hertil kommer erstatninger til de husdyrbrug, hvor driften ikke kan fortsætte, og hvor bygningsmassen ikke kan anvendes fremover. Så 25 milliarder kr er nok et mere realistisk bud.
Hvad får man så for de penge?
Formentlig ingenting!
Hvorfor?
Fordi det ikke er landmændenes brug af pesticider på markerne, som er problemet. Selv om målemetoderne bliver mere følsomme, og man udfører flere undersøgelser, er det ikke dokumenteret, at der er sløjfet en eneste boring i perioden 2000-2020. Tværtimod viser data leveret af GEUS, at ud af 97 sløjfede boringer skyldes de 86 ukrudtsbekæmpelse på privates og offentlige arealer, på fliser og banearealer, mens 11 sløjfninger skyldes forurening fra lossepladser og andre punktkilder. Faktuelt er INGEN sløjfninger de seneste 20 år foretaget på grund af landmænds brug af pesticider på markerne.
Ingen sammenhæng mellem dyrkningsrestriktioner og sikring af grundvande
Der er ganske enkelt ingen sammenhæng mellem dyrkningsrestriktioner og sikring af grundvandet. Dette burde myndighederne have opdaget ved overholdelse af dansk rets almindelige forvaltningsretlige regler og principper, som tillige understøttes af EU-retlige regler og principper, som endda har forrang overfor danske regler.
Disse regler foreskriver tillige, at der skal være dokumentation for, at et forbud mod anvendelse af pesticider er nødvendig, og det skal også først undersøges, om en mindre indgribende foranstaltning kan iværksættes i stedet. Det kunne f.eks. være flytning af en vandindvinding til en skov eller et udyrket område.
Myndighederne har forsømt at dokumentere eller belyse en sammenhæng mellem brug af pesticider på markerne og indholdet af stoffer i grundvandet. Der tegner sig derimod et billede af, at forureningerne ofte er punktkilder, og at disse som regel er under byerne.
Mange gamle lossepladser i landområderne vil også vise sig at være punktkilder for forurening. Men de stammer ikke fra landmænd lovlige brug af kemikalier. Vi har desuden i Danmark nok verdens skrappeste kriterier for godkendelse af nye pesticider.
Den samme problematik gør sig gældende i forbindelse med BNBO-områderne, der ønskes underlagt restriktioner uden nogen form for dokumentation eller undersøgelser af grundvandets tilstand forinden.
Foreningen for Grundvandsbeskyttelse gør et stort arbejde for at få reel oplysning ud til borgerne. Foreningens advokat, advokat Hans Sønderby Christensen, Randers, udtaler: ”Reguleringen er efter min vurdering retsstridig, fordi reglerne strider mod EU-retten på samme måde, som de tidligere gældende bopælspligtsregler i landdistrikterne gjorde, og de blev – som mange husker – underkendt af EU-Domstolen. Årsagen til, at også denne regulering bør underkendes, er, at det EU-retlige krav om sammenhæng og systematik ikke er overholdt. Man har desuden ikke fulgt det EU-retlige krav om at gå frem med de mindst indgribende midler først – f.eks. flytning af boringer ind i skovområder de steder, hvor frygten for alle udokumenterede eventualiteter er størst.
Hvad kunne man gøre i stedet?
Hvis man vil beskytte en vandindvinding, kunne det f.eks. ske ved en flytning af en vandindvinding til en skov eller et udyrket område. Desuden er alle pesticider, der anvendes i dyrkningen i dag, biologisk nedbrydelige i de øverste jordlag, så hverken pesticider eller deres nedbrydningsprodukter er til fare for grundvandet.
Endelig er der ved at være udviklet marksprøjter, som anvender meget små doser pesticider, og som endda også kan ”aflæse” marken, ligesom der udvikles nye kornsorter, som i højere grad er resistente overfor skadevoldere, så kemibehandling kan undgås eller reduceres.
Erling Bøndergaard har en fortid i realkreditten og har været selvstændig mægler siden 1995. Han har desuden været med til at vurdere de økonomiske konsekvenser for de landmænd, som har arealer, hvor det offentlige har truet med indførelse af pesticidforbud på konventionelle landbrug. Vurderingerne indgår i de retssager, som Foreningen for Grundvandsbeskyttelse på vegne en række medlemmer har anlagt
Erling Bøndergaard
