Efterspørgslen på landbrugsjord er stigende, og naturprojekterne står i kø. I dag er det ikke kun landmænd, der erhverver sig landbrugsjord, men også virksomheder og kommuner søger arealer til naturudvikling.
400 hektar jord og fire grisefarme. Det var, hvad Thomas Rahbek, der bor mellem Finderup og Herborg, var i besiddelse af indtil september 2023. Her overgik al hans jord og tre dertilhøren de grisefarme til Kirkbi A/S, der er ejet af LEGO-familien, for at blive konverteret til et stort skovprojekt. Thomas Rahbek kommer til at bo i midten af skoven på familiens slægtsgård – og det glæder han sig til.
Det startede med et magasin
Tre år forinden var Thomas Rahbek begyndt at arbejde med en 2025-strategi ud fra tanken om, hvordan han som griseproducent kunne bidrage til den grønne omstilling. Derfor landede magasinet fra Landbrugsmæglerne som en kærkommen bekræftelse på, at tiden for omlægningen var kommet
Thomas Rahbek sad i sin stue, da han bladrede gennem magasinet Dansk Landbrug, og her læste han nemlig, at der var efterspørgsel på jord, og at prognoserne om en større reformation i landbrugssektoren skulle blive en realitet, hvis de grønne mål skulle nås. ”På det her tidspunkt havde jeg længe tænkt, at fødevareproduktionen stod overfor nogle udfordringer både på et økonomisk og etisk plan. Vi taler ikke om, at produktionen er under afvikling, men at samfundsbehovet ændrer sig, og at forandringen bør følge med verdensmarkedet. Tre af mine fire grisebedrifter var nedslidt, og derfor stod jeg overfor en skillevej: enten at fortsætte med min gamle strategi med griseproduktion eller at realisere min strategi og lade jorden overgå til noget andet,” fortæller Thomas Rahbek.
"Jeg synes, det er fantastisk, vi kan få mere dansk træproduktion i fremtidens byggematerialer."
- Thomas Rahbek
Diskretion og solidt samarbejde hele vejen
Men der skulle lægges en plan, hvis målet om omlægning skulle føres ud i livet, og her så Thomas Rahbek, at Landbrugsmæglerne kunne være den diskrete partner, han havde brug for:
”Jeg havde behov for at kortlægge mine muligheder. Landbrugsmæglernes håndtering var diskret, og det var sådan, det skulle være i den spæde start,”
fortæller Thomas Rahbek og fortsætter:
”Gennem processen blev det klart for mig, hvor stort et samarbejde det var med Landbrugsmæglerne, og hvor professionel og inkluderende en proces jeg følte, det var. For mig handlede det ikke blot om et potentielt salg, men om at overgive store dele af min virksomhed til noget, der i højere grad talte ind i den vision, jeg selv havde for jorden – også selvom jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvad der var muligt. Landbrugsmæglerne var en uundværlig sparringspartner.”
Thomas Rahbeks landbrugsarealer blev udbudt gennem Landbrugsmæglerne på traditionel vis for at få alle muligheder på bordet, men handlen viste sig at skulle findes et
andet sted.
En fælles drøm om dansk skovbrug
Thomas Rahbeks vision om at omlægge markerne til noget, der kunne understøtte den grønne omstilling, lå ham meget på sinde, og selvom han vidste, at der nok var bedre muligheder med større gevinst ved salg til solcelleopsætning eller konventionelt landbrug, skulle det have et skud. Forud for salgsprocessen var det vigtigt for ham at definere grænserne for tilfredshed, således han mentalt var afklaret og handlingsparat. Drømmen var tættere på, end Thomas Rahbek troede. Hos Kirkbi A/S fandt han samme vision, som han selv havde, hvilket betød at de efter flere måneders forhandling kom til enighed om overtagelse den 1. september 2023.
Planen er, at de 300 ud af 400 hektar jord skal beplantes med skov, og at 80 procent af dem skal bruges til træproduktion. Resten af skoven skal stå, som den er, for biodiversiteten.
”Jeg synes, det er fantastisk, vi kan få mere dansk træproduktion i fremtidens byggematerialer, og så er jeg glad for, at projektet samtidig støtter Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaplan om øget skovrejsning frem mod 2030,” siger Thomas Rahbek med et smil.
Forandring skaber forundring
Men den store omlægning fra griseproduktion til skovproduktion har også mødt forundring blandt kolleger og naboer.
Der har selvfølgelig været enkelte, der har spurgt, hvordan jeg kunne finde på at sælge til en virksomhed, og jeg kan også godt forstå, det vækker undren. Forandring skal skabe forundring, for hvis ikke det gør det, kan man spørge, om det overhovedet er en forandring,” siger Thomas Rahbek
og fortsætter:
”Langt de fleste tilbagemeldinger har været positive, og selvom det lyder kontroversielt for nogen, er jeg ikke i tvivl om, at det kommer os alle sammen til gode – også generationerne efter os. Da jeg satte til salg, var jeg åben for alle muligheder, men at handlen bød på en vision så tæt på min egen, turde jeg kun drømme om.”
Fremtidens fødevareproduktion
Selv med et svind på 400 hektar jord er Thomas Rahbek bestemt ikke stillestående. Tilbage står han stadig med en griseproduktion, som drives videre, til det ikke kan
mere:
”Danskproducerede fødevarer har en høj værdi for danskerne, og det bliver det ved med at have. Men jeg er også nysgerrig på at se, hvilke alternativer der findes, og om vi kan være foregangsland. Som landmand er jeg forpligtet til altid at følge efterspørgslen og behovet, men samtidig er det vigtigt, at vi fortsætter med at være innovative, så vi rykker os nærmere FN’s 17 Verdensmål – for efter min overbevisning, kan vi alle bidrage her,” siger Thomas Rahbek og slutter:
"Skovprojektets realisering er et konkret bevis på et alternativ, og selvom det ikke er for alle, er det måske vejen at gå for enkelte. Og jeg medgiver Landbrugsmæglerne den bedste anbefaling til andre, der overvejer et salg.”
FAKTA
- Thomas Rahbeks slægtsgård ligger mellem Finderup og Herborg i Vestjylland.
- Thomas Rahbek har solgt 400 hektar jord til Kirkbi A/S, hvorpå virksomheden vil plante 300 hektar skov. 80 procent af den skal bruges til træproduktion.
- Landbrugsmæglerne har assisteret Thomas Rahbek i salgsprocessen.