Konkurrence om landbrugsjorden: Mark eller vildmark?
Fra solcelleparker og vindmøller til skovrejsningsprojekter og biodiversitetsfremmende initiativer – alle kræver de arealer, som tidligere var forbeholdt landbrug. Det betyder en stigende konkurrence om jorden, øgede jordpriser og behov for en revurderet forretningsmodel hos landmanden.
Presset – og ikke mindst forventningspresset på vores landbrugsarealer er stort i disse dage. Et pres, der kun er øget med den grønne treparts fokus på arealinddragelse. For det er særligt på landmandens marker at de planlagte og de potentielle forandringer skal blive til virkelighed. Spørgsmålet er derfor, hvordan skal vi fordele vores begrænsede arealer mellem landbrug, natur og energiproduktion? Og hvordan kommer det til at påvirke jordpriserne?
Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør Jesper Madsen fra Landbrugsmæglerne, som rådgiver både landmænd og investorer i denne komplekse omstillingsproces, forklarer, at situationen er blevet endnu mere udfordrende de seneste år, og at konkurrencen om jorden er intensiveret.
"Presset på vores landbrugsarealer er tydeligt," siger Jesper Madsen. "Med den grønne omstilling og de krav, der stilles af både EU-direktiver og nationale politikker, ser vi en stigende kamp om jorden. Landbrugsjord er ikke længere kun til fødevareproduktion – den spiller nu også en central rolle i den grønne omstilling."
Han fortsætter:
"Dette medfører et øget pres på landbrugsarealerne. Der er en hård kamp om jorden, især på grund af de nye grønne krav og virksomheders stigende interesse i at investere i natur og biodiversitet. Samtidig er jord til solcelleanlæg blevet meget eftertragtet, hvilket driver priserne op og gør det sværere for traditionelle landbrug at konkurrere."
Den øgede konkurrence om arealerne kan tvinge mange landmænd til at revurdere deres forretningsmodeller eller overveje, om tiden er inde til at sælge deres jord.
"Vi står over for en omstilling af vores arealanvendelse, der kræver nytænkning," tilføjer Jesper Madsen. "Det vil kræve svære beslutninger om, hvordan vi fremover bruger vores landbrugsjord. Når store arealer bruges til andet end landbrug, må landmændene konkurrere om mindre jord, mens omkostningerne stiger. For at overleve bliver mange nødt til at optimere produktionen på de tilbageværende arealer, hvilket kan kræve investeringer i ny teknologi."
Lovgivningen som hindring for fleksibilitet
En anden udfordring i forbindelse med samtalen om arealanvendelse, som Jesper Madsen påpeger, er, at lovgivningen ofte spænder ben for en mere fleksibel udnyttelse af landbrugsjord.
”Vi står i en situation, hvor det samme areal ikke kan bruges til flere formål på én gang – fx både til landbrug og biodiversitetsfremmende tiltag. Det er en skam, for vi kunne med fordel se på, hvordan vi kan udnytte arealerne mere effektivt ved at kombinere formål.”
Et eksempel på dette er braklægning, hvor indførelsen af obligatorisk brak betyder, at 4% af Danmarks landbrugsjord er udlagt til brak.
”Braklægningen er ofte koncentreret på de dårligste jorde, men det betyder også, at disse arealer ikke kan indgå i kommende naturprojekter. Vi ser allerede nu, at store områder i Vestjylland er braklagt, hvilket begrænser vores muligheder for at skabe sammenhængende naturområder,” forklarer Jesper Madsen.
Virksomhedernes voksende interesse for naturinvesteringer
Prisudviklingen skyldes også, at jorden er blevet interessant for andre typer virksomheder. Flere danske virksomheder, ønsker at investere i natur og biodiversitet. Dette sker ikke mindst på grund af de nye EU-krav om bæredygtighedsrapportering, som Jesper Madsen også understreger:
”Virksomheder skal kunne dokumentere deres bæredygtighedsindsats, og det finansielle marked holder øje. Derfor ser vi flere og flere investeringer i jord, der lægges ud til natur.”
For virksomheder er det ikke længere nok blot at have en grøn profil – de skal kunne vise konkrete resultater. Jesper Madsen peger på EU’s CSRD-direktiv, som allerede nu stiller store krav til børsnoterede og store virksomheder. På den positive side kan denne udvikling også åbne nye muligheder, tilføjer Jesper Madsen.
”Disse virksomheder skal hvert år rapportere om deres bæredygtighed, og det inkluderer investeringer i biodiversitet og natur. Det skaber alternative indtægtskilder for landmændene, såsom betaling for naturpleje og biodiversitetsforvaltning.”
