Efterårshilsen fra Landbrugsmæglerne

Efterårshilsen til alle vore kunder og samarbejdspartnere

med nyt fra os og vore betragtninger omkring det aktuelle ejendomsmarked.

Der er travlhed blandt danske landmænd i denne tid. Vi glæder os hos Landbrugsmæglerne over de gode høstudbytter der har været rundt om i landet.

Her hos os er der også travlhed - såvel med vurdering af nye emner og salg/berigtigelser - nogle kan i allerede se på tavlen - følg med på www.landbrugsmaeglerne.dk.

Vi har hos Landbrugsmæglerne også arbejdet med flere forskellige spændende projekter. Vi har b.la. implementeret en række digitale tiltag til brug for research og markedsføring og udviklet på vores vurderinger til glæde for vores kunder.

Nysgerrig - ring altid gerne og hør nærmere - 8624 4000.

Mød os også på Agromek på stand D3238 den 29.11 – 02.12 – her kan i høre nærmere om hvad der rør sig set fra vores stol og nyde et glas øl eller en sodavand imens.

Vi har i første halvår af 2022 oplevet en god aktivitet i markedet og omsat samt berigtiget en del skov og landbrugsejendomme, heraf også en del ved diskret salg.

Trods den fortsatte krise i Ukraine og Europa med især stigende inflation oplever vi pt. stadig at der handles ejendomme. Renten er som følge af inflationen ligeledes steget. Det virker for øjeblikket som om folk indstiller sig på ”en ny normal” på finansmarkederne.

Markedet set fra vores bord:

Diskret salg
Vi har også i år solgt ganske mange ejendomme diskret uden annoncering. Lægger du vægt på, at dit salg foregår helt diskret, kan vi også klare det. Kontakt os gerne og hør nærmere.

Planteavl
Vi oplever generelt særdeles god efterspørgsel på jord i langt de fleste områder og vi tester stadig priser af i markedet i let stigende niveauer. Det er såvel de eksisterende landmænd samt investorer der er købere. Beliggenhed, bonitet og arrondering er stadig væsentlige faktorer der har indflydelse på den ha. pris der kan opnås på de enkelte jordlodder.

Ejendomme med animalsk produktion
Kvægbruget oplever fortsat særdeles gode afregningspriser, hvilket giver en god basis for udviklingsmuligheder, trods omkostningssiden også er stigende pt. Mange har stadig input faktorerne i produktionen til ”gamle priser” hvilket giver en særdeles god likviditet pt. Vi oplever således en pæn efterspørgsel efter ejendomme fra denne side, især ejendomme med god logistik og med en beliggenhed der giver fremtidige gode muligheder for produktion.

Med hensyn til svineproduktion halter bytteforholdet desværre stadig. Mange har fokus på selvforsyning og risikoafdækning. Vi oplever dog stadig, at de professionelle svineproducenter tænker langsigtet ved køb.

Skovejendomme
Markedet for skovejendomme er i øjeblikket præget af et generelt meget begrænset udbud Skovene ses af mange som en relativ sikker havn, set i forhold til inflation og svingende konjunkturer i værdipapirer og interessen for gode skovejendomme med jagt og herlighed er stadig usvækket.

Dette giver fortsat særdeles gode priser på skov/jagtejendomme.

Prisudviklingen for råvarer på verdensmarkedet forventes at fortsætte i opadgående retning i den kommende tid. Denne trend vil formentlig også gavne priserne på danske skovprodukter, både rundtræ og energitræ.

Lyst/liebhaverejendomme
Markedet for lyst/liebhaver ejendomme følger i lidt højere grad boligmarkedet. Vi oplever dog stadig efterspørgsel efter velbeliggende lystejendomme, trods stigende renter og energipriser.

Vores fornemmelse er at mange købere er ved at indstille sig på det højere renteniveau som en ny normal.

Mange køberes fokus ligger på mulighederne for selvforsyning og hobby husdyrhold og ikke mindst nærheden til skole og dagtilbud.


Vil du sælge din ejendom - så bestil en uforpligtende salgsvurdering